Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Bjergkøbing Grand Prix
Vi fejrer den norske familieklassikers 50 års jubilæum denne lørdag med lækre kanelsnurrer efter filmen!
Event
Bjergkøbing Grand Prix

Bjergkøbing Grand Prix

Den 28. august 1975 havde filmen verdenspremiere - nu er Il Tempo Gigante ved at varme op til en ny tur ud på landevejen... BJERGKØBING GRAND PRIX FYLDER 50 ÅR

Fra filmens Facebookgruppe skrev en af de danske fans:

'At opleve den nye digitale HD-version med et knivskarpt billede og en opgraderet lyd på det store lærred var intet mindre end fantastisk. Selvom vi har set Bjergkøbing rigtig mange gange, så og hørte vi detaljer, som vi aldrig tidligere har lagt mærke til.'

OM FILMEN:

På en billedskøn bjergtop i de nordnorske fjelde ligger den idylliske landsby Bjergkøbing. Her står et charmerende hurlumhejhus, hvor opfinderen Theodor Fælgen bor med sine to medhjælpere, fuglen Sofus og pindsvinet Ludvig. Den særegne trio arbejder på konstruktionen af århundredets racerbil, Il Tempo Gigante, som skal deltage i byens storslåede Grand Prix. Men de lokale rivaler pønser på at forpurre deres arbejde og snyde sig til sejren. Så da den store dag oprinder, vanker der et spektakulært og højoktant racerløb med speederen helt i bund.

En kulørt og humørfuld klassiker spækket med skøre skabninger og en detaljerigdom, som gør ethvert gensyn til en sand fornøjelse. Bent Fabricius-Bjerres iørefaldende musik understøtter perfekt stemningen af både hygge og spænding. Anbefales fra 5 år.