Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Seksualundervisning for voksne med Julie Houe: The Invite
Særevent med sexolog Julie Houe + bobler
Event
Seksualundervisning for voksne med Julie Houe: The Invite

The Invite

SEKSUALUNDERVISNING FOR VOKSNE: En middag, to par og alt det, vi ikke siger højt.

Vær med til SEKSUALUNDERVISNING FOR VOKSNE, hvor vi med udgangspunkt i en film dykker ned i, hvad der egentlig rører sig i os og i vores relationer. Det gør vi med vores faste husterapeut, Julie Houe, der er sexolog og parterapeut.

Vi ser THE INVITE - en film om et udfordret par, der inviterer naboerne til middag. Naboerne er frigjorte, selvsikre og lever tilsyneladende det liv, som mange hemmeligt kunne drømme om og det, der følger, er sjovt, ubehageligt og pinefuldt genkendeligt!

Filmen prikker til noget, som de fleste af os kender, men sjældent taler om. Nemlig længslen efter noget mere, eller måske endda noget andet end det, vi har.

Efter filmen folder vi temaerne ud i en talk med et blik på, hvad den egentlig kan fortælle os om måden, vi agerer på i mødet med noget, vi måske selv længes efter - og hvad der sker, når vi som par spejler os i hinanden.

Vi ser nærmere på:

Hvad sker der i os, når vi møder nogen, der lever mere frit, end vi selv gør - er det beundring, begær eller utryghed?
Hvordan holder vi fast i hinanden, når nysgerrighed og længsel vækkes på samme tid, og vi samtidig kan mærke frygten for at miste?
Hvad koster det at tie? Og hvad koster det at tale?
Kan man ønske sig noget andet - og stadig elske den, man er sammen med?
Det er spørgsmål, som mange af os undgår at stille - men som rigtig mange af os går rundt med.

Aftenen er ikke terapi - men et åbent og nysgerrigt rum, hvor du får lov til at undersøge de dilemmaer, de fleste af os bærer på i det stille.

Du bestemmer selv, om du vil lytte eller deltage i samtalen. Du er velkommen, uanset om du kommer alene, med en partner eller en ven.

Vi glæder os til at se dig!

OM THE INVITE:

Joe og Angelas ægteskab er ved at gå i opløsning. De skændes konstant, og der er ingen gnist mellem dem. Men da Angela inviterer deres gådefulde overboer til middag meget mod Joes vilje, udvikler aftenen sig i en noget uventet retning.