DOKTRIN: Afgangspremiere årgang 1
DOKTRIN inviterer til premiere for ÅRGANG 1, hvor de fire afgangsfilm vises.
PROGRAM (med forbehold for ændringer):
15.30: Ankomst
16-19: Visning (der vil være en kort pause mellem visningerne)
19.00: Vi fortsætter snakken og fejringen på OKAY BAR til efterfest
VIDEO2000
I pensionist videoklubben VIDEO2000 er fællesskabet, de faste rutiner og glæden ved at
skabe sammen den bærende kraft. Men da klubbens mangeårige formand ønsker at træde
tilbage, står medlemmerne over for en afgørende udfordring: Hvem vil tage ansvaret?
Dokumentaren kaster et varmt og kærligt blik på det danske foreningsliv, vi alle kender.
BESKIDT, LIGESOM HAM
Kan man føle afsky for en, man elsker? Deres fars forfald tvinger en bror og en søster til at
reflektere over skidtet i deres eget liv. Beskidt, ligesom ham, er en legende og eklektisk
hybridfilm om det, vi helst vil undgå at kigge på.
FRIHEDEN TIL AT GØRE, HVAD FUCK MAN VIL
Den aarhusianske restaurant Mleko Bar er bygget på venskab, store drømme, polsk
comfort food og FRIHEDEN TIL AT GØRE HVAD FUCK MAN VIL. Her skubber nye
idéer konstant grænserne for, hvad der er muligt. En dokumentar om frihed,
kompromisløshed og om at finde sine egne grænser i en verden, der konstant
forsøger at definere dem for dig.
LILLE HJERTE
Laura har i lang tid ikke gået i skole på grund af skolevægring. På den lokale rideskole åbner
der sig et andet rum for hende. Gennem båndet til yndlingshesten Bella begynder hun
langsomt at finde sin plads i et fællesskab, hvor sårbarhed og styrke eksisterer side om side,
som en stille bevægelse ind i noget, hun ikke tidligere har haft adgang til.
Vi glæder os til at se jer.
For løbende information og program: https://fb.me/e/6JPkMe6Wb