Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


STJERNEKIGGER - CIN
Mød Swan Lee, der introducerer filmen!
Event
STJERNEKIGGER - CIN

STJERNEKIGGER

EVENT – SWAN LEE SPECIAL! Trekløveret Swan Lee udkom med deres længe ventede tredje album, ’The Garden’ i februar. Nu er gruppen på turne og 28. april gæster de Train i Aarhus. Inden koncerten får du en unik mulighed for at møde medlemmerne Pernille Rosendahl, Emil Jørgensen og Jonas Struck, når de byder velkommen til filmen ’Stjernekigger’, der sætter spot på bandets tidlige år, og som netop er udgivet i en ny flot biografkopi. Film og præsentation varer ca. halvanden time, hvorefter du kan gå direkte over til koncerten på Train, som begynder kl. 20.00.

Øst For Paradis serverer et glas bobler i forbindelse med visningen.

’Stjernekigger’ er historien om tre års modvind, der blev forvandlet til succes, da Swan Lee i 2001 – for egne penge – udgav debutalbummet ’Enter’. Christina Rosendahl, søster til sanger Pernille Rosendahl, følger med sit diskret insisterende kamera bandet i jagten på at få en kontrakt på plads, som kan indfri de tre medlemmers ambitioner. Meget i filmen ville kunne få ærgerrige unge musikere til at pakke sammen: Koncerten for to betalende gæster; endeløst ubesvarede opkald til diverse pladeselskaber; nedslående møder med ’branchen’. Men filmen fanger også en fandenivoldskhed og et gåpåmod uden sammenligning i dansk rockhistorie – et drive, der vibrerer gennem lærredet som stjernelys. En dansk klassiker inden for banddokumentar-genren, som folder sig ekstra fornemt ud på stort lærred.