Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Seksualundervisning for voksne #3
Live brevkasse om sex- og samliv med sexolog Joan Ørting!
Event
Seksualundervisning for voksne #3

Seksualundervisning for voksne #3

SEKSUALUNDERVISNING FOR VOKSNE

Joans sex- og samlivsbrevkasse

Har du mistet lysten til at gå i seng med din partner? Har du erotiske fantasier om din mands bedste ven, eller har du svært ved at sætte ord på din lyst? Nu har du mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål og erotiske dilemmaer, når vi åbner for Joan Ørtings Brevkasse i Paradis. Foruden sexolog og forfatter er Joan Ørting også en erfaren brevkasseredaktør, og Joans brevkasse er åben for alt fra utroskab og parforhold til opklarende spørgsmål om tantriske teknikker.

PROGRAM ONSDAG DEN 5. JUNI KL. 16 - 18

Direktør i Øst for Paradis, Line Bjørn, byder velkommen
Joan besvarer spørgsmål fra brevkassen. Man kan stille sit spørgsmål anonymt inden arrangementet, og man kan også stille spørgsmålet i salen direkte på dagen.

Pause med et glas bobler og mulighed for uformel snak

Efter pausen tager Joan flere dilemmaer og spørgsmål fra brevkassen. Er man i sit modige hjørne, er der mulighed for at komme op på scenen og få svar på sit spørgsmål af Joan i den røde sofa.

Vi glæder os til en anderledes eftermiddag med mulighed for dialog på kryds og tværs. Men der er ingen samtaletvang, og til SEKSUALUNDERVISNING FOR VOKSNE er der også plads til at sidde for sig selv i biografens dæmpede lys og bare suge til sig.