COVID-19 RETNINGSLINJER

Kære Gæst

I Øst for Paradis følger vi myndighedernes retningslinjer for at mindske spredning af coronasmitte. For at alle kan få den bedst mulige oplevelse i Paradis, har vi indført flere tiltag baseret på sundhedsmyndighedernes anvisninger. Læs med her for det samlede overblik over de aktuelle coronarestriktioner i vores biograf:


CORONAPAS
Alle gæster over 15 år fremvise et gyldigt coronapas i biografen. Dvs. dokumentation for at man har fået 1. vaccinestik (coronapas er gyldigt 14 dage efter første stik), har en negativ coronatest, der er max 72 timer gammel, eller kan dokumentere, at man har været smittet indenfor 2-12 uger.
Vi beder om at se coronapas ved billetsalget i hovedindgangen.

KRAV OM MUNDBIND
I biografen er der krav om brug af mundbind ved al gående og stående færd i biografen. Mundbindet må tages af når man sidder i sit biografsæde eller i caféen.

PROCEDURE FOR BILLETKØB:
For at mindske kødannelser og fysisk kontakt i vores foyer, opfordrer vi til, at du køber dine billetter online hjemmefra, før du ankommer til biografen.

Det vil ikke være muligt at reservere billetter uden køb. Dine billetter kan vises direkte på din telefon, så du behøver ikke printe dine billetter.

AFSTAND I SALENE:
Der er indført lofter for antal gæster pr. sal, og der vil være ekstra afstand i form af tomme sæder mellem dig og de øvrige gæster i salen. Der bliver automatisk lavet et frit sæde mellem hver bestilling, men du kan godt bestille sæder ved siden af hinanden i den samme bestilling, så du kan sidde sammen med din kæreste eller andre nære relationer uden afstand.

Pga. afstandskravene er der begrænset kapacitet i salene, der hurtigere kan blive fyldt op.

NB: Grundet coronarestriktioner på biografsalenes kapacitet forbeholder vi os retten til at rykke billetkøb til højre eller venstre, men på samme række. Dette gør vi for at skabe flere ledige pladser og bedre muligheder for sammenhængende pladser i en sal.


CAFEEN:
Vores café vil selvfølgelig være åben, men vi opfordrer dig til at bruge dankort i stedet for kontanter.

Hjælp os med at undgå for mange mennesker i caféen og mød op max. 30 min. før din film starter.

Der er begrænset kapacitet i caféen, så du kan komme ud for, at der ikke er siddepladser.

Læs evt alle retningslinjerne for kulturinstitutioner her: /data/TempFolderLongTerm//mediacache_18008e9046618c6f974c6fa3aa8693aa.pdf
Læs om retningslinjerne for caféer her: /data/TempFolderLongTerm//mediacache_c5b2ae508e75cffd31225f48acfb0703.pdf

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!