Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Seksualundervisning for voksne #2
Foredrag og samtale med sexolog Joan Ørting!
Event
Seksualundervisning for voksne #2

Seksualundervisning for voksne #2

SEKSUALUNDERVISNING FOR VOKSNE

Kærlighed og god kommunikation i parforholdet

Hvordan overlever parforholdet det daglige hamsterhjul, og hvordan får vi fred, lyst og glæde (tilbage) i dagligdagen? Kom med til en eftermiddag i kærlighedens tegn, hvor Joan Ørting i denne udgave af SEKSUALUNDERVISNING FOR VOKSNE vil hjælpe os med at kommunikere med vores partner på en bedre og mere bevidst måde. Derfor vil den erfarne sexolog og parterapeut også introducere os til et begreb, der kan være med til at vende op og ned på parforholdet: PUS - parforholdets udviklingssamtale!

Kom også hvis du ikke er i et parforhold, for dagen handler rigtig meget om at få redskaber til at få et bedre selvværd - og det er naturligvis værdifuldt både når man er i et parforhold og også når man ikke er.

PROGRAM ONSDAG DEN 8. MAJ KL. 16 - 18

Direktør i Øst for Paradis, Line Bjørn, byder velkommen

Joan Ørting holder oplæg om 'kærlighed og god kommunikation i parforholdet'

Pause med et glas bobler og mulighed for uformel snak

Efter pausen er der mulighed for spørgsmål og debat i salen.


Vi glæder os til en anderledes eftermiddag med mulighed for dialog på kryds og tværs. Men der er ingen samtaletvang, og til SEKSUALUNDERVISNING FOR VOKSNE er der også plads til at sidde for sig selv i biografens dæmpede lys og bare suge til sig.