Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

Barbara - MINE AFTNER I PARADIS
Velkommen til MINE AFTNER I PARADIS! En filmserie arrangeret af Paradisets Engle, hvor forskellige kendte personligheder præsenterer en yndlingsfilm på det store lærred.
Denne aften får vi besøg af Nils Malmros som præsenterer filmen BARBARA. Han vil i sin introduktion derudover sætte fokus på baggrunden for hans film BARBARA og Jørgen-Frantz Jacobsens ukendte roman KOH-I-NOOR.
Efter visningen byder Paradisets Engle på et glas vin og uformel hygge i biografens foyeren.
OM NILS MALMROS:
Nils Malmros (f. 1944) er filminstruktør samt uddannet læge. Han er født i Aarhus og har sin stærke evne til at skabe film ud fra sin egen barndom og ungdom fortalt med en unik stemme. Malmros er kendt for klassikere som Kundskabens træ (1981), Skønheden og udyret (1983) samt Sorg og glæde (2013).
OM FILMEN BARBARA:
I 1760 ankommer den unge præst Hr. Poul til Færøerne. Mødet med øerne skal vise sig at blive fatalt, da han trods mange advarsler fascineres af og forelsker sig i præsteenken Barbara. Hun er en femme fatale, der med sin erotiske udstråling drager mænd til sig. Hr. Poul prøver at leve med Barbaras flygtige natur men kan ikke overvinde sin jalousi, da Barbara indleder et forhold til den unge charmør Andreas Heide, der er hjemme fra sit studieliv i København.