Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Fortællingen om Prinsesse Kaguya - Org. tale
Fortællingen om Prinsesse Kaguya - Org. tale

Fortællingen om Prinsesse Kaguya - Org. tale

'Fortællingen om Prinsesse Kaguya' er en fortryllende animationsperle baseret på et af Japans ældste eventyr, og som de fleste eventyr er historien enkel på overfladen, men rummer også en dybere moral.

Okina er en gammel bonde, som en dag finder en lillebitte pige på størrelse med en finger inde i en lysende bambusstamme. Han tager pigen med hjem til sin kone Ouna. De beslutter sig for at opdrage hende som en prinsesse. Takket være kærligheden fra sine 'forældre' forvandles pigen snart til en smuk, ung kvinde.

Animationen er i en klasse for sig. Billederne er håndtegnede og håndmalede, og flyder som en flod af delikate, detaljerede akvareller. Kulskitserne har ekspressiv energi, mens blækstregerne bringer liv til glimtende sollys, blomstrende blomster og dansende snefnug.

'Fortællingen om Prinsesse Kaguya' er instrueret af en af animationsfilmens store mestre, Isao Takahata, og produceret af Hayao Miyazakis Studio Ghibli.

Distribueres af Camera Film.