Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
The (M) Factor: Shredding the Silence on Menopause
FILM om overgangsalderen
og talk på scenen med overlæge Anette Tønnes Pedersen
I Danmark er flere hundrede tusinde kvinder i overgangsalderen lige nu. Men de fleste ved alt for lidt om denne livsfase.
Den amerikanske dokumentarfilm The (M) Factor: Shredding the Silence on Menopause bryder med tavsheden om overgangsalderen ved at undersøge den skjulte indvirkning, menopausen har på kvinders liv.
Efter filmen er der talk på scenen med en af Danmarks førende eksperter i overgangsalder, Anette Tønnes Pedersen, der er gynækolog og overlæge på Rigshospitalet.
Hun deler ud af sin store viden om bl.a. symptomer, hormonbehandling og hvordan vi bedst kommer igennem denne livsfase.
The (M) Factor: Shredding the Silence on Menopause
Overgangsalderen handler om meget mere end den enkelte kvindes velbefindende. Konsekvenserne af ubehandlede gener rækker vidt - fra tabte lønindtægter, afbrudte karrierer og forstyrrede familieliv til følelsesmæssigt kaos.
Dokumentarfilmen The M Factor: Shredding the Silence on Menopause ønsker at fjerne stigmaet omkring overgangsalder og aldring og tager udgangspunkt i amerikanske kvinders egne oplevelser.
Kameraet følger dem til lægebesøg, på arbejde og i hjemmet for at synliggøre de udfordringer, de møder - herunder racemæssige bias, kønsblinde behandlingstilgange, ulige strukturer og systemer samt barrierer skabt af manglende forskning i kvinders helbred i midt- og senere liv.
Kvinderne fortæller åbent om deres erfaringer og deler historier om invaliderende symptomer, mens de er blevet ignoreret, latterliggjort og/eller skammet ud - og efterladt uden behandling.
Med bidrag fra engagerede læger, sundhedsfortalere og ledere i menopausebevægelsen viser filmen, hvad der gøres for at imødegå denne folkesundhedskrise - og præsenterer løsninger, der kan kopieres i sundhedsvæsenet og på arbejdspladser over hele landet.
The M Factor: Shredding the Silence on Menopause har været vist over 700 steder i verden, heriblandt på World Economic Forum i Davos i Schweiz tidligere i år.
www.themfactorfilm.com
OBS: Filmen varer ca. 1 time og vises med engelske undertekster.