Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


BABAK VAKILI X MINO DANMARK LANCERER LA MIF
Event
BABAK VAKILI X MINO DANMARK LANCERER LA MIF

BABAK VAKILI X MINO DANMARK LANCERER LA MIF

Kom med, når Mino Danmark i samarbejde med Babak Vakili inviterer til eksklusiv radiobiograf på podcasten LA MIF den 9. april.

Arrangementet afholdes som en stemningsfuldt radiobiograf, hvor vi i fællesskab lytter til to afsnit af LA MIF. Efter lytningen inviterer Mino Danmark til en Mino Talk om det at stifte familie, når man bærer flere kulturer og de spørgsmål der derfor kan rejse sig.

I panelet deltager Babak Vakili og Sama Sadat Ben Haddou, generalsekretær i Mino Danmark, og arrangementet modereres af Zina Hameed.


OM LA MIF

LA MIF er et eksperimenterende radiospil fra holdet bag DR-podcasten Generationen.

LA MIF betyder familie og handler om en ny generation. En generation, hvis familie blev revet op med rødderne, da deres forældre forlod deres hjemland. En generation, der nu skal skabe sine egne familier og slå nye rødder i Danmark.

Bobby er en del af denne generation. Snart skal han være far, og derfor går han på jagt efter sine iranske rødder – for at kunne give dem videre til sin datter.

Men i jagten på sit udgangspunkt bliver Bobby tvunget til at se indad. Her opdager han, at hans ansvar som far ikke kun handler om identitet, men om at turde konfrontere sin frygt og hele barndommens splittelse.

Serien er blevet til med støtte fra Public Service Puljen og Statens Kunstfond.