Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
Vadehavsmaleren
“Hvis du ikke kan høre lærkesang, så opdager du ikke, den er væk.”
Sådan lyder det fra naturvejleder og Fanøkunstneren Marco Brodde i dokumentarfilmen Vadehavsmaleren.
Marco har siden 15-års alderen haft “en underlig indre trang til at tegne de her fugle," som han ser.
Dokumentaren følger den passionerede naturformidler i arbejdet med både kunsten og kærligheden til Vadehavet, der af UNESCO er udpeget som verdensarv. Og netop arv er et centralt ord i Marcos arbejde. Hvilke fortællinger er det, vi giver videre? Hvilken verden er det, vores børn skal arve?
Filmen er produceret og filmet på Fanø af journalist Lars Düwel, der i en periode på tre år har fulgt Marcos arbejde. Både Marco og Lars bor på Fanø. Som soundtrack har den populære folkemusiktrio Stundom, der senest i 2025 vandt en DMA Roots, lagt musik til filmen.
Bliv klogere på biodiversitetskrisen, og hvad der skal til for, at vi kan gå en fremtid i møde, hvor der også er plads til naturen. Til filmfremvisningen vil der efterfølgende være en talk, hvor både Marco Brodde og Lars Düwel vil være til stede for at præsentere, fortælle om tilblivelsen af Vadehavsmaleren og svare på spørgsmål om de emner, den bringer op.
Filmfremvisningen er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening Aarhus.