Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
Forstå dit parforhold og undgå parterapi v. Julie Houe
Foredrag og bobler.
Hvad hvis de fleste parproblemer ikke handler om, at kærligheden er væk… men om at I sidder fast i et mønster?
I dette foredrag deler parterapeut og sexolog Julie Houe sine mest værdifulde indsigter og konkrete værktøjer til at forstå parforholdets dynamikker - og til at passe på kærligheden, før det gør ondt.
Gentagende konflikter, trykket stemning, umødte behov, forskelle i lyst og følelsen af afstand er nogle af de mest almindelige udfordringer i moderne parforhold. Ofte er det ikke de store dramaer, der slider - men de små gentagelser, der langsomt lukker kontakten.
Denne aften får du et klart blik for, hvordan negative mønstre opstår, hvorfor de føles så fastlåste, og hvad der faktisk skal til for at forebygge dem, før de vokser sig store.
Uanset om du er i et forhold, single eller bare nysgerrig på kærlighedens psykologi, er du velkommen.
En aften om nærhed, forståelse - og om at skabe et kærlighedsliv med færre konflikter og mere kontakt.
Varighed ca. 2 timer inkl en kort pause med et glas bobler.