Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

Love me Tender
Clémence (Vicky Krieps – ikke mindre end fremragende) er separeret fra sin mand (Antoine Reinartz som nogen vil huske fra ’Frit fald’) og deler forældremyndigheden over deres fælles søn, Paul. Parret har et godt forhold, og derfor ser Clémence ingen problemer i at fortælle sin otteårige søn, at hun i virkeligheden foretrækker kvinder. Det skulle hun aldrig have gjort, for både Paul og eksmanden reagerer med at lukke ned for al kommunikation. Og ikke nok med det: Eksmanden benytter hendes indrømmelse til at indlede en sag, hvor hun ender med at blive frataget sin forældremyndighed. Og så tvinges Clémence ikke kun at forsvare sine seksuelle præferencer, men også sin beslutning om at sige sit faste job som advokat op og starte som freelanceskribent. ’Medfølende, smertefuld og sandfærdig,’ skrev Variety fra verdenspremieren i Cannes, hvor Anna Cazenave Cambets debut blev overvældende godt modtaget.