Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


GRØN BIO: De danske oliepenge
Med intro og debat v. filmens skabere
Event
GRØN BIO: De danske oliepenge

GRØN BIO: De danske oliepenge

Tre danske aktivister rejser til Uganda for at undersøge konstruktionen af en enorm
olierørledning med danske pensionsopsparinger involveret. De beslutter sig for at
dokumentere de alvorlige menneskerettighedskrænkelser de finder og konfrontere den danske
pensionskasse PFA.
Danmarks største pensionsselskab PFA har nemlig over 1,3 milliarder kr i det franske
olieselskab TotalEnergies, som ejer størstedelen af olierørledning, East African Crude Oil
Pipeline (EACOP).
Aktivisterne rejser langs olierørets konstruktionsspor gennem landet og møder alt fra bønder,
som mister deres landbrug til aktivister i storbyerne, der kidnappes, når de taler op. De ender
deres rejse helt ind i hjertet af Ugandas nationalpark, hvorfra olien pumpes.
Aktivisterne begynder at forstå, hvordan olieprojektet ikke kun udgør en trussel for klimaet,
men at konstruktionen af rørledningen ødelægger livet for hundrede-tusinder af mennesker i
Østafrika. Og at de danske penge bidrager til det korrupte regimes undertrykkelse af sit eget
folk.
Undervejs må de udgive sig for at være turister, for ikke at blive taget af politi og militær –
og ikke at udlevere deres lokale venner. At blive taget kan betyde tortur og kidnapning.
De vil se ødelæggelserne med egne øjne og dokumentere de katastrofale konsekvenser, som
TotalEnergies ikke selv vil stå ved, at se skaber med deres projekt. Ved deres hjemkomst til
Danmark vil de afkræve PFA en forklaring.

Efter visning af dokumentaren vil der være en talk med Marie Rørby og Felics Lindberg
Pedersen i samtale med enten Nyombi Morris (klimaaktivist fra Uganda, som søger asyl i
Danmark grundet hans kritik af EACOP) eller en repræsentant fra PFA.