Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

Koyaanisqatsi
Kultfilmen 'Koyaanisqatsi' var instruktør Godfrey Reggios debut og den første film i den såkaldte ’qatsi-trilogi’ – en dokumentar optaget over syv år (fra 1975 til 1982) i et forsøg på at skildre menneskets indflydelse på naturen. Deraf titlen, der på det indianske hopi-sprog betyder ’liv ude af balance’.
Filmen er en apokalyptisk vision om sammenstødet mellem det moderne urbane liv styret af teknologi og naturen. Der er ingen hovedpersoner og dialog i filmen, og billederne står til fri fortolkning i et sansebombardement, der sjældent har været mere betagende.
Philip Glass’ meddigtende musik gør ikke oplevelsen ringere!