Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

Sommeren 1993
Hold din sommerferie i Øst for Paradis i år med dejlige sommerfilm til vores STAYCATION SOMMER!
Vi har udvalgt en perlerække af film til dig, der bliver hjemme i Aarhus, men stadig gerne vil ud og udforske verden - helt uden at skulle brænde CO2 af! Tag med på en filmisk rejse hvor vi blandt andet skal med tog tværs igennem Indien og cruise i en vintage autocamper gennem Europa. Uanset destinationen så sørger vi for sommerlig stemning i biografmørket, et besøg hos fremmede kulturer og gribende historier, der vil varme dit hjerte.
Hver onsdag aften i juli måned kan du nyde en håndplukket sommerfilm på det store lærred for kun 100 kr. Glæd dig til at se klassikere som BEFORE SUNRISE, THE DARJEELING LIMITED, CAMPER 303 og SOMMEREN 1993 og LOST IN TRANSLATION.
OM SOMMEREN 1993:
Sommeren 1993 vandt debutprisen på Berlinalen i 2017 og har siden begejstret på et hav af festivaler med sin afdæmpede og knivskarpe skildring af en 6-årig piges kamp med livet.
Frida har mistet først sin far og nu sin mor og flyttes derfor fra Barcelona til en onkel og tante ude på landet. Deres empati er næsten grænseløs, men Frida har en afmægtig sorg og smerte i sin lille krop. Et uformuleret råb om hjælp og kontakt, som får destruktivt udtryk, og ikke alene slider på dem alle, men måske også truer parrets egen 3-årige datter.
Carla Simón instruerer med ømhedens skalpel og skildrer gribende usentimentalt en sammenbragt familie, der forsøger at nå ind til kernen. Resultatet er en intim, eftertænksom og ultimativt varm film, der ikke vil efterlade en eneste forælder uberørt.
PRESSEN SKRIVER:
6 stjerner - 'HJERTEKNUGENDE VIDUNDER... MAN SKAL VÆRE LAVET AF GRANIT, HVIS MAN IKKE FORELSKER SIG I DENNE VIDUNDERLIGE, VELSPILLEDE OG KÆRLIGE FILM' - CinemaOnline.dk
5 stjerner - ' FÆNOMENALT... MED BÅDE HUMOR OG SPÆNDING ' - Jyllands-Posten
5 stjerner - ' ET LILLE SANSELIGT MIRAKEL... SITRENDE INDLEVELSE OG ÆGTHED' - Kristeligt Dagblad
5 stjerner - 'PRAGTVÆRK' - Aarhus Stiftstidende
'FULDKOMMEN OVERBEVISENDE'
Weekendavisen
'LIVSBEKRÆFTENDE' - Information