Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.
Afterwar
Børnene bliver voksne for øjnene af os. Fanget i limbo i en endeløs efterkrigstid, reflekterer de over deres håb og drømme for fremtiden.
Den danske instruktør Birgitte Stærmose har skabt en unik hybridfilm over 15 år i et tusmørkt grænseland mellem rå realisme og indre slagmarker.
Brændende bygninger i en tæt tåge, en livløs hest på en støvet landevej, mennesker på flugt gennem barske bjerglandskaber. ‘Afterwar’ åbner med grynede billeder fra Kosovo, 1999. Et dystert kapitel i Europas moderne historie er ved at rinde ud.