Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Langsomme samtaler: Judith Butler og Rune Lykkeberg
Livestreamet samtale i samarbejde med Dagbladet Information!
Event
Langsomme samtaler: Judith Butler og Rune Lykkeberg

Langsomme samtaler: Judith Butler og Rune Lykkeberg

Dagbladet Informations online interview-koncept LANGSOMME SAMTALER inviteres ind i biografens hyggelige rammer, så vi i fællesskab kan blive klogere på tidens tendenser og møde aktuelle stemmer i tidens debat.

Se med fra biografens bløde sæder når Rune Lykkeberg taler med indflydelsesrige Judith Butler live på zoom og introducerer deres spritnye bog Who’s Afraid of Gender?

Vær med når en af tidens mest indflydelsesrige tænkere, Judith Butler (de/dem), møder Informations Rune Lykkeberg. Samtalen tager udgangspunkt i Butlers nye bog Who’s Afraid of Gender?, som netop nu udkommer på dansk hos Forlaget KLIM.

Det er over tredive år siden deres ikoniske gennembrudsværk Gender Trouble blev udgivet. Siden da har Judith Butler været en frontfigur for tidens ideer og kritiske samtaler om køn og seksualitet. I dag er modstanden til disse ideer blevet en central del af højrefløjsbevægelserne. Hør Butler gribe fat i samtidens vigtigste kampe, tage kritikken alvorligt og forsvare den offensivt.

Samtalen foregår på engelsk.

Billetpriser:
100 kr. (ikke-abonnenter)
50 kr. (abonnenter)
25 kr. (studerende)

PROGRAM:

Kl. 16.50: Velkomst i salen v. vært Line Bjørn, biografdirektør

Kl. 17.00: Vi stiller om til livestream af samtalen mellem chefredaktør Rune Lykkeberg og forfatter Judith Butler

Kl. 18.00: Samtalen slutter i salen og biografen byder på en kold fyraftensøl i caféen. Her vil der være mulighed for at købe Butlers nye bog til en god pris!