Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Onsdag 13. december
Force Majeure - Intro v. Aarhus Teater
Med Aarhus Teater! Mød skuespiller Kjartan Hansen, som spiller hovedrollen i den aktuelle teateropsætning baseret på filmen.
Event
Force Majeure - Intro v. Aarhus Teater

Force Majeure - Intro v. Aarhus Teater

Med Aarhus Teater! Mød skuespiller Kjartan Hansen, som spiller hovedrollen i den aktuelle teateropsætning baseret på filmen.

OM FORCE MAJEURE:

Prisvindende, intelligent komedie-drama om mandens rolle i den moderne familie.

En svensk familie rejser til de franske alper for at nyde lidt kvalitetstid sammen og et par dage på ski.

Alt er skønt, men under en frokost på en bjergrestaurant udløses en lavine, panikken spreder sig hurtigt og restaurantgæsterne flygter i alle retninger. Ebba kalder på sin mand Tomas, mens hun selv forsøger at beskytte deres fælles børn. Men Tomas er allerede stukket af i forsøget på at redde sit eget liv.

Virkeligheden bliver hurtigt en pinlig affære. Katastrofen udebliver, men familien er rystet i sin grundvold. Tomas forsøger skiftevis desperat at bagatellisere episoden og at genvinde sin rolle som familiens overhoved. Ebba tager situationen op – bl.a. ved en parmiddag med et hold venner - i forsøg på at nå ind til Tomas, hvilket resulterer i at tvivlen om den moderne mands rolle og også vennens syn på sig selv, må tages op til natlig overvejelse til både morskab og frustration for hans nye 20-årige kæreste.

FORCE MAJEURE er både ildevarslende suspense – med naturen som underliggende og faretruende medspiller - og skarpe, dialogdrevne parforholds-scener tilsat Östlunds evne til at skabe komik ud af drama. Resultatet er både intelligent, provokerende, spændende og tankevækkende - og samtidig meget morsomt.