Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


De Originale - MINE AFTNER I PARADIS
Sammen med Paradisets Engle byder vi på en aften med film, optræden v. DE SPLITTERGALE og vin!
Event
De Originale - MINE AFTNER I PARADIS

De Originale - MINE AFTNER I PARADIS

Velkommen til MINE AFTNER I PARADIS! En filmserie arrangeret af Paradisets Engle, hvor forskellige kendte personligheder præsenterer en yndlingsfilm på det store lærred.

Denne aften får vi besøg af ikke bare én, men en helt række gæster, nemlig gøglerorkesteret DE SPLITTERGALE som præsenterer Aarhus-filmen DE ORIGINALE.

Aftenen rundes af ved Paradisets Engle, som byder på et glas vin og uformel hygge i biografens foyer.

OM DE SPLITTERGALE:

De Splittergale er et gøglerorkester som har et helt unikt og underholdende show, som er nærværende, kærligt, lidt politisk ukorrekt og meget morsomt. Orkestret har eksisteret 33 år og består hovedsageligt af folk med psykiske lidelser. Ved hjælp af humor og scenekunst flytter de ved grænserne for hvad der kan lade sig gøre, når man ikke er som alle andre.

OM FILMEN 'DE ORIGINALE':

En forfatter, en anarkist og en billedkunstner - kreative, følsomme og intelligente sjæle forenet i et venskab, der er fundamentet i deres liv. På hver deres måde er de ude af sync med tiden og det omgivende samfund og arbejdsmarked - en gang imellem også med hinanden. Filmen følger Lars Morell, Anders Gantriis og Jens Jørgen Boje på tæt hold over flere år, og det er blevet til en rå og livsbekræftende historie, fortalt solidarisk og med humor - en venskabshistorie om outsiderlivet på godt og ondt. Om hvad et broderskab mellem voksne mænd tilbyder, og hvor både rigt, sjovt og rædsomt livet kan være, når man lever det mod strømmen.