Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Hundredefodsrejsen - MINE AFTNER I PARADIS
Sammen med Paradisets Engle byder vi på en aften med film, oplæg v. Anne Hjernøe og vin!
Event
Hundredefodsrejsen - MINE AFTNER I PARADIS

Hundredefodsrejsen - MINE AFTNER I PARADIS

Velkommen til en ny runde af MINE AFTNER I PARADIS! En filmserie arrangeret af Paradisets Engle, hvor forskellige kendte personligheder præsenterer en yndlingsfilm på det store lærred.

Denne aften får vi besøg af Anne Hjernøe som præsenterer den hjertevarme film HUNDREDEFODSREJSEN.

Aftenen rundes af ved Paradisets Engle, som byder på et glas vin og uformel hygge i biografens foyer.


OM ANNE HJERNØE:

Anne Hjernøe har arbejdet med mad det meste af sit liv og står bag 26 bøger om alt fra syltning, kryddersnaps og mad mod kræft, og har desuden været vært på et hav af tv-programmer fra både nær og fjern. De seneste år har hun i programserien Anne & Anders, rejst verden rundt for at finde danske vinkler på de store emner, som valget i USA, Brexit, Mellemøsten og Europa. Anne laver også workshops og foredrag i sin egen virksomhed AnneMad.


OM FILMEN 'HUNDREDEFODSREJSEN':

Da Familien Kadam må forlade deres liv i Indien, slår de sig ned i en lille idyllisk sydfransk landsby. Her udlever de deres drøm om at åbne en familieresturant fuld af dufte, smage og kulørte traditioner fra deres hjemland. Tingene går dog ikke helt stille for sig, da de møder den strikse genbo Mallory (Hellen Mirren), som ejer den traditionelle franske Michelin-restaurant Le Saule Pleureur lige på den anden side af gaden, og ikke mener der er plads til en "usofistikeret" restaturant i byen.