Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

ADELES LIV KAPITEL 1 og 2
Adèle er 17 år gammel. Hun lever et helt almindeligt teenageliv med venner, veninder og kærester, indtil hun forelsker sig pladask i den lidt ældre kunststuderende Emma – en pige med blåt hår og fuld knald på. Men livet med Emma er alt andet end ukompliceret. Adéle er ikke klar til at springe ud som lesbisk, og hun har svært ved at finde sig til rette i Emmas kreative og voksne omgangskreds. I modsætning til mange andre film om homoseksualitet er hovedfokus hér ikke omverdenens fordomme, men kærlighedsforholdet i close-up med alle de op- og nedture og hele det følelsesregister, det medfører. Filmen vandt fortjent Guldpalmen i Cannes.