Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

Feather Mountain
FEATHER MOUNTAIN - Dokumentarevent med besøg af det danske metalband Feather Mountain.
Filmen følger det danske metal band Feather Mountain gennem indspilningerne af deres andet album "To exit a maelstrom".
Bandets trommeslager og bassist, Christian og Andreas, er tvillingebrødre, og har det sidste års tid gennemlevet et turbulent og stærkt krævende forløb pga. psykisk sygdom i deres nærmeste familie.
De to tvillingebrødre står nu overfor de overvejelser og konsekvenser der følger med, når man har et behov for at bearbejde traume gennem kunst og det at inddrage resten af bandet og efterfølgende hele verden i noget der føles så ømt og privat.
Filmen er en fortælling om hvordan ærlighed og åbenhed ikke kun er et værktøj til at overleve svære perioder i sit liv, men også værdien af at kunne kommunikere det i venskaber og kreative skabelsesprocesser, som i sidste ende kan forstærke følelsen af sammenhold og selvtillid som kunstner og som band.