Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

Walkabout
Efter et tragisk selvmord efterlades to søskende alene i den australske outback. Det er deres første møde med den vilde natur, og de træffer en ung aboriginer, der er sendt på manddomsprøve alene i ødemarken. Den seksårige lillebror har en umiddelbar forståelse af den indfødte mands kultur, mens teenagesøsteren klamrer sig til tillærte normer. Børnene får en lektion i primitiv lykke, og der opstår fatale følelser mellem pigen og naturbarnet, der i en stærk dødsdans forsøger at udtrykke sin kærlighed. En film om ’det tabte paradis’ med et fascinerende billedsprog og en overraskende klippestil.