Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Tirsdag 06. december
PINK FLOYD: THE WALL - CIN
EKSTRA: Pink Floyd's THE WALL på det store lærred!
Pink Floyd's THE WALL på det store lærred!
Event
PINK FLOYD: THE WALL - CIN

PINK FLOYD: THE WALL

Pink Floyd er et af alle tiders mest skattede rockorkestre, og filmatiseringen af konceptpladen ’The Wall’ (1979) er en vaskeægte kultklassiker. En mørk, ekspressionistisk musical om England og fascistiske tendenser og om et barn, der vokser op uden at have fået lov til at være barn. Filmens point of view er rockmusikeren Pink, som lever en tilværelse tynget af depression og tanker om selvmord. Pinks eksistens er centreret om opførelsen af en gigantisk mur, der skal holde hans dæmoner på afstand. ”Muren” er en metafor for den psykiske isolation, Pink lever i for at udholde sin smerte – en smerte, der blandt andet er resultatet af en opvækst præget af en overbeskyttende mor og et repressivt skolesystem. Pink finder trøst i musikken, som giver ham oprejsning og succes, men som ikke kan forhindre ”muren” i at vokse.

’Pink Floyd: The Wall’ er en ekstraordinær, næsten ordløs film, hvor drømmeagtige sekvenser møder animation i særklasse til tonerne af Pink Floyds på alle måder originale sangcyklus. Et værk, der kalder på at blive set på stort lærred.