Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Øjnenes hemmelighed - CIN
Event
Øjnenes hemmelighed - CIN

Øjnenes hemmelighed

’Øjnenes hemmelighed’ var årets indlysende Oscar-vinder for bedste udenlandske film: Den perfekte kombination af kriminalthriller og bittersød, moden kærlighedsfortælling med ekkoer af en smertelig national fortid – og vekslende sømløst mellem nutid og flashbacks. Benjamin (Ricardo Darín) faldt som ung advokat for underskønne Irene (Soledad Villamil), men en uløst mordsag kom imellem dem. Som nybagt pensionist tager han sagen op igen. Filmen udspiller sig i 1970’ernes Argentina og er mørk, melankolsk og stemningsfuld. Skuespillet er et studie i antydningens kunst, hvor det meste siges med blikket – deraf filmens titel. Selv om den langt fra er en traditionel krimi, får man den ønskede opklaring til sidst – og noget at tænke over.

MED ENGELSKE UNDERTEKSTER.