Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

Fagre Voksne Verden
EVENT Andreas Halskov (AU) introducerer aftenens film, der indgår i Cinematekets og Øst For Paradis’ klassikerserie Filmuniversitetet.
I 'Fagre voksne verden' er unge Benjamin (Dustin Hoffman) netop dimitteret fra college. Nu ved han ikke, hvad han skal med sit liv. Han bliver opfordret af forældrenes ven, Mrs. Robinson, til at slå sig lidt løs i en periode efter at have knoklet sig gennem studiet. Han indleder nu en affære med hende, men efterfølgende bliver han forelsket i hendes datter, Elaine. 'Fagre voksne verden' handler på mange måder om generationskløfter. Filmhistorisk er den et af startskuddene til New Hollywood-bevægelsen, hvor nye navne og små selskaber med realistiske fortællinger kilede sig ind i markedet. Samtidig indskriver den sig i en generel modkultur i 60'ernes USA, der var præget af håb om nytænkning og forandringer.