Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Onsdag 29. september
Undine
Vi serverer kaffe og kage fra kl. 9.30

Seniorbio
Undine

Undine

Christian Petzold (’Barbara’, ’Phoenix’ og senest ’Transit’) er tilbage med en moderniseret version af den gamle kærlighedsfabel om vandvæsenet Undine, der først kan blive menneske, når hun forelsker sig i en mand, men som må dræbe ham og vende tilbage til sit element, vandet, hvis han ikke er hende tro.

Titelrollen beklædes af fantastiske Paula Beer (’Frantz’ og ’Værk uden skaber’), der arbejder som historiker på Berlins Humboldt-institut, mens hun prøver at holde fast i kæresten Johannes (Jacob Matschenz), som er ved at afsøge nye græsgange. Da forholdet går i stykker, falder Undine bogstaveligt talt i armene på dykkeren Christoph (Franz Rogowski) - under et knust akvarie. Kærligheden brænder i de våde elementer, men spørgsmålet er, om det er nok til holde Undine i live blandt menneskene.

'Vildtvoksende, uforklarlig undersøisk magi,' skrev Politikens Erik Jensen fra Berlin, hvor filmen modtog de internationale filmkritikeres FIPRESCI-pris, men Paula Beer løb med den kvindelige skuespillerpris.