Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.

Moonrise Kingdom
EVENT Strikkebio. Fat strikketøjet og sæt dig godt til rette i biografen! Filmen vises med en smule lys i salen, så maskerne fornøjet kan flyve af pindene. Du er også velkommen til ’bare’ at se filmen.
I Wes Andersons perle 'Moonrise Kingdom' er 12-årige Sam er stukket af fra spejderlejren. Han slår sig sammen med den jævnaldrende Suzy, der også er løbet sur i hverdagens små håbløsheder. Det lille lokalsamfund iværksætter omgående en større eftersøgning, og lokalbetjenten kommer på overarbejde – særligt da han erfarer, at Sams plejeforældre ikke vil have ham tilbage, når han engang bliver fundet. Handlingen er en række tableauer, der peger i flere retninger, hvor samlingspunktet er et børneoprør i en lovlig distanceret voksenverden. Et dejligt farvestrålende spejdereventyr med et sprødt soundtrack.