Paradisgade 7-9
8000 Århus C
86193122

KØB AKTIER

VIL DU OGSÅ VÆRE EN ENGEL?

Du kan selv blive en Paradisets Engel ved at tegne aktier i Øst for Paradis gennem støtteforeningen Paradisets Engle A/S.

HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE AKTIONÆR I PARADISETS ENGLE A/S?
De penge der indsamles via dit bidrag som aktionær går til at give økonomisk støtte til bevarelsen og udviklingen af Øst for Paradis. Derudover vil du, som aktionær i Paradisets Engle A/S, blive indkaldt til den årlige generalforsamling, blive inviteret til særlige filmvisninger, og fra tid til anden blive orienteret om de videre aktiviteter og nyheder både i Øst for Paradis og i Paradisets Engle A/S.
Aktien giver medejerskab i Paradisets Engle A/S og ret til én stemme pr. aktie på selskabets generalforsamlinger, der typisk afholdes slutningen af april/starten af maj hvert år.
Udover annoncering af generalforsamlingen i Stiften, vil aktionærer blive orienteret direkte om datoen for generalforsamlingen via Paradisets Engles Facebook-side, via biografens nyhedsbrev og via mail til de aktionærer, som har oplyst deres mailadresse.

"Jeg har haft nogle af mine bedste filmoplevelser i den gamle biograf, hvor filmene kommer fra hele verdenen, og dog er så nærværende og vedkommende, som kom de fra vores egen baghave"

Renée Toft Simonsen
Forfatter, psykolog og en paradisets engel

Læs mere under punktet PARADISETS ENGLE

VIL DU OGSÅ VÆRE EN ENGEL?

Du kan selv blive en af Paradisets Engle ved at tegne aktier i Øst for Paradis gennem støtteforeningen Paradisets Engle A/S.
I anledningen af at Øst for Paradis den 28. november 2018 fyldte 40 år, designede Paradisets Engle A/S nye aktiebeviser, som er udsmykket af tre lokale kunstnere, Jesper Liengaard, Connie Utsen og Daniel van der Noon. Som ny aktionær kan man frit vælge hvilket af disse nye motiver, som skal pryde ens aktiebevis.
De nye aktiebeviser (med numre) kan ses her:



HVORDAN TEGNER JEG AKTIER?

Aktierne koster 500 kr. pr. styk som skal indbetales til reg 7110 - konto 0172049 med anførsel af "J.nr. 320034 Paradisets Engle" i kommentarfeltet.
Derudover skal du sende en mail til peter.roennow@dlapiper.com med følgende oplysninger:
" Nummeret på det kunstværk du vælger
" Aktionærens navn
" Aktionærens adresse
" Aktionærens e-mail
" Aktionærens telefonnummer
Det er muligt at købe en sort træramme med (som på billederne) for 100 kr. ekstra, som skal overføres sammen med aktiebeløbet. Hvis du ønsker at købe rammen med, skal det også stå i mailen.
Når vi har modtaget beløbet og din mail, vil vi udstede det nummererede aktiebevis til dig inden for en måned. Bemærk venligst at aktiebeviset skal afhentes i Øst for Paradis' reception uanset om man tilkøber ramme eller ej. Du vil modtage en mail når aktiebeviset ligger klar til afhentning.
Hvis der er særlige omstændigheder (fx hvis aktien gives som julegave eller lignende), bedes dette være beskrevet i mailen.