Sværdkunst, kærlighed, eventyr og virkelighed forbindes i 'Tiger på spring, drage i skjul' så det suser igennem krop og hjernekasse.
Et intenst, visuelt mesterstykke fyldt med kampscener, hvor tyngdeloven synes ophævet. Krigerne svæver henover hustage og springer rundt i trætoppene.
'The Matrix' møder den kinesiske Wuxia-filmgenre, hvor det er en selvfølge, at heltene har overnaturlige kampevner.
Filmen er fortællingen om Li Mu Bai, der ikke længere ønsker at være kriger, og som derfor vil overdrage sit sværd, Green Destiny, til en ven. Sværdet bliver stjålet, og jagten på tyven går ind.
Vises med danske undertekster.
Biografpremiere: Tirsdag 9. februar
Instruktion: Ang Lee
Skuespillere: Chow Yun-Fat, Michelle Yeoh, Zhang Ziyi, Chang Chen
Spilletid: 02:00
Censur: Tilladt for børn over 15 år