Vi har valgt at følge myndighedernes opfordring til at vi danskere undgår at forsamles i større antal. Biografen holder derfor lukket indtil andet forlyder her på hjemmesiden. For at læse mere klik da her...
Paradisgade 9C
8000 Århus C
86193122

DEUTSCH-KINO

I samarbejde med Cinemateket og Goethe-Institut Dänemark er vi glade for at kunne præsentere forårsprogrammet for 'Med tyskklassen i Cinemateket - Deutsch-Kino'!

Tilmeld din tyskklasse til en af de udvalgte film, og få for kun 30 kr. pr. billet mulighed for at bringe aktuel tysk filmkultur ind i jeres undervisningsforløb!

Goethe-Institut Dänemark tilbyder skoleklasser i Aarhus, Odense og København denne særlige mulighed og har udarbejdet undervisningsmateriale til sæsonens film, som du kan downloade gratis lige HER!

Læs hvordan du tilmelder din klasse nederst på denne side!



PROGRAM




"TSCHICK"
Fatih Akin, Tyskland 2016, 93 min., tysk med danske undertekster

Wolfgang Herrndorfs bestseller af en ungdomsroman (den hedder Tjick på dansk) er blevet en charmerende road movie for både unge og voksne biografgængere i Fatih Akins efterhånden ret så rutinerede hænder.
Den 14-årige Maik Klingenberg skal tilbringe de første to uger af sommerferien alene i familiens store hus, for hans alkoholiserede mor er på afvænningsklinik, og hans far er på 'forretningsrejse' med sin sexede assistent. Pludselig dukker hans nye, russiske klassekammerat Tjick op i en stjålet Lada. Tjick er svær at blive klog på. Han lader ofte til at være fuld, har måske kontakt til den russiske mafia og er i det hele taget ikke et mønstereksempel på god integration. Alligevel sætter Maik sig ind i bilen. Det bliver begyndelsen på en uforglemmelig rejse gennem et eventyrligt tysk sommerlandskab - med masser af bump på vejen.

Filmens temaer: Roadtrip, unge, den første kærlighed, venskab

TSCHICK VISES I ØST FOR PARADIS:

Torsdag den 2. april kl. 10.00 - AFLYST: Ny dato følger

Torsdag den 16. april kl. 10.00







"AMELIE RENNT"
Tobias Wiemann, Tyskland 2017, 97 min., tysk med tyske undertekster

Amelie (13) er en rigtig storbypige og måske den stædigste pige i hele Berlin. Amelie lader ikke nogen bestemme over sig, slet ikke sine forældre, der sender hende til en specialklinik i bjergene efter et astma anfald. Det er lige akkurat det sidste sted Amelie vil hen. I stedet for at få hjælp på klinikken stikker hun af og søger op i bjergene. Der midt i alperne, møder hun en finurlig dreng med et særligt navn, Bart. Amelie opdager, at Bart er langt sejre end hun først troede. Sammen tager de på en eventyrlig rejse fyldt med hopefulde mirakler og det bedste venskab

Filmens temaer: Venskab, ungdom, familie


AMELIE RENNT VISES I ØST FOR PARADIS:

Tirsdag den 31. marts kl. 10.00 - AFLYST: Ny dato følger

Torsdag den 16. april kl. 10.00







PRAKTISK INFORMATION
Tilmelding: Billetter bestilles ved Rikke Johnsen (rj@paradisbio.dk)
Ved billetbestilling bedes du oplyse navn, skole, antal billetter samt dit telefonnummer.
Pris: 30 kr. pr. person Tilbud! Ved tilmelding af min. 70 elever fra én skole til samme visning, er billetprisen 20 kr. pr. person

Betaling: I skal betale billetterne samlet i biografens billetskranke senest 30 min. inden visningen. Skal der fremsendes faktura aftales dette på forhånd ved tilmelding. Venligst send pr. mail kontaktoplysninger for skolen samt CVR og EAN nr.

NB: Som det fregår af programmet, er der fastlagte visningstidspunkter af hver film. I er meget velkomne til at spørge på alternative datoer og tidspunkter til netop jeres klasse. Vi kan ikke garantere, at vi kan oprette alle ønskede ekstravisninger, men vi vil forsøge at imødekomme jeres ønsker bedst muligt.



Vi håber at se mange af jer og jeres tyskklasser i Øst for Paradis i foråret!