Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Mandag 17. juni
Mathilde Walter Clark: Hvordan vi taler om dyr
Mød forfatter Mathilde Walther Clark til oplæg og debat til visning af filmen GUNDA!
Event
Mathilde Walter Clark: Hvordan vi taler om dyr

Gunda

Mathilde Walter Clark: Hvordan vi taler om dyr (og hvad det betyder for den måde, vi behandler dem på)

GRØN BIO med film og debat!

Vi får besøg af forfatter Mathilde Walter Clark, der er aktuel med bøgerne 'Hvordan man laver dyr' og 'Det blinde øje', der har startet en vild debat herhjemme om vores forhold til dyr - både minkene, som alle taler om lige nu, og også dyrene i landbruget. Mathilde spørger, hvad sker der med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier? I det øjeblik man opfatter dyrene som dyr og ikke som ting, ændrer historien sig fundamentalt. Vi glæder os helt vildt til en aften i vores grønne forsamlingshus, hvor vi skal undersøge, hvordan vi taler om dyr, og hvad det betyder for den måde, vi behandler dem på.

Vi skal se filmen GUNDA, der handler om mor-grisen Gunda, en gruppe køer og en etbenet kylling. I vores industrialiserede samfund har vi lært at se de millioner af landbrugsdyr, vi deler vores verden med, som en passiv ressource og ignorere disse dyrs evne til at føle. Instruktør Victor Kossakovsky tilbyder os med GUNDA et re-kalibreret, moralsk univers, hvor vi bliver mindet om værdien af liv hos alle levende væsener. Ved at indtage en gris' perspektiv, lytte til en kos stille muh'en eller observere en kylling, der finders sine vinger for første gang opdager vi, at vi mennesker ikke er alene om at have følelser, bevidsthed og vilje. GUNDA er et dybt personligt forsøg på at forny vores syn på liv og tænke over mysteriet bag dyrs bevidsthed - inklusiv vores egen.

Efter filmen skal vi i bedste forsamlingshusstil diskutere vores forhold til dyr med Mathilde Walter Clark og hinanden. GRØN BIO finder sted en gang om måneden og er støttet af NRGI's Værdipulje. Vi kalder GRØN BIO for et moderne pop up-forsamlingshus, fordi vi gerne vil starte en samtale om nogle af de vigtige emner i tiden. Foruden stærke, smukke og vedkommende film er GRØN BIO også talks, workshops, debatter, udflugter og meget andet. Vi glæder os helt vildt til at blive klogere på den grønne omstilling sammen med alle jer!




ANMELDERNE SKRIVER OM FILMEN:
Filmmagasinet Nosferatu - 6 stjerner
"stråler brændende klart"

Berlingske - 5 stjerner
"mageløs"

Jyllands-Posten - 5 stjerner
"original og fascinerende"

Filmmagasinet Ekko - 5 stjerner
"gudesmuk"

Information
"elementært rørende"

Citylights - 5 stjerner
"meditativ og sanselig oplevelse"

Moovy - 5 stjerner
"en must see-oplevelse"