Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Romeo og Julie - MINE AFTNER I PARADIS
Med intro v. teaterdirektør Per Smedegaard. Paradisets Engle byder på et glas vin efter filmen.
Event
Romeo og Julie - MINE AFTNER I PARADIS

Romeo og Julie

Velkommen til MINE AFTNER I PARADIS! En filmserie arrangeret af Paradisets Engle, hvor forskellige kendte personligheder præsenterer en yndlingsfilm på det store lærred.

Denne aften får vi besøg af teaterdirektør Per Smedegaard som præsenterer filmen ROMEO + JULIET.

Efter visningen byder Paradisets Engle på et glas vin og uformel hygge i biografens foyeren.


OM FILMEN:

Shakespeares drama om Romeo og Julies kærlighedskvaler midt i en endeløs klanfejde er filmatiseret en række gange.

Baz Luhrmann (’Moulin Rouge!’) har flyttet handlingen til den solbeskinnede (fiktive) Verona Beach i Miami, men formår på elegant vis alligevel at være tro mod originalteksten både i ånd og i ord. Den virkeligt nye ingrediens er Luhrmanns skarpladte og kalejdoskopiske visuelle stil, som vittige tunger har dømt maksimalisme.

Der er kog på samtlige kedler, både når maskeradeballet skal fortrylles med fjerlet romantik, når altanscenen dyppes i kogende passion, og når den fatale slutscene omsluttes af katolsk patos og – helt bogstaveligt – tusindvis af stearinlys.

De purunge Leonardo DiCaprio og Claire Danes spiller naturligt, smukt og inderligt hjerteskærende i titelrollerne.