Paradisgade 7-9
8000 Århus C
86193122

SENIORBIO

Øst for Paradis afholder hver onsdag kl. 10.15 Seniorbio for pensionister, efterlønnere og alle andre, der har lyst til god film onsdag formiddag.

Udover at vise både aktuelle film og Øst for Paradis-klassikere, serverer vi kaffe og kage fra kl. 9.30.

Pris 90 kr. / inklusiv kage eller rundstykke og kaffe

Efter filmen kan man mod forevisning af sin biografbillet opnå særpris i Kloster Caféen i Klostergade 37.

Find herunder listen af planlagte senior/arrangementer.
Billetter reserveres kun ved køb - enten i biografen eller over nettet. Denne praksis giver dels flere kunder mulighed for at deltage og dels undgås lange køer på selve dagen.

Tilmeld dig herunder, hvis du vil have direkte besked, når vi har det nye program klar.

Download det nyeste program i linket herunder:
http://www.poweredbyintegra.dk/diff\aarhusc\ftp_account/aarhusc_1526481405_MAJ,-JUNI,-JULI.pdf
 

 
E-mail:    
 
Mobil:    
 
 

onsdag 20. juni

Racer and the Jailbird


S

Sommeren 1993


S

    onsdag 20. juni

    2t 10min

    Tilladt over 15 år

    Racer and the Jailbird

    10:15
    S - Sal D
    VÆLG SPILLETIDSPUNKT
    S
    ‘Racer and the Jailbird’ er den seneste (kriminal)film fra Michaël R. Roskam, som debuterede med ‘Bullhead’, der også blev et bragende gennembrud for Matthias Schoenaerts, der får genvalg her, hvor han spiller den elegante Gino, som forelsker sig hovedkuls i den unge racerkører Bénédicte (Adèle Exarchopoulos fra ‘Adèles liv’). Følelserne gengældes, men han - viser det sig gradvist - arbejder vist ikke på den rigtige side af loven.

    Et større og ikke ufarligt kup er under forberedelse, og så er fanden løs i Bruxelles, som agerer bagtæppe for en film, der både sætter tilskuerens puls i vejret via sin lidenskabelige kærlighedshistorie og sit medrivende og ind i mellem hæsblæsende spil med musklerne.

    Filmen var årets belgiske Oscar-kandidat.
    Biografpremiere: Torsdag 7. juni
    Instruktion: Michaël R. Roskam
    Skuespillere: Matthias Schoenaerts, Adèle Exarchopoulos, Eric De Staercke, Jean-Benoît Ugeux, Nabil Missoumi
    Spilletid: 02:10
    Censur: Tilladt for børn over 15 år

    1t 38min

    Ikke vurderet

    Sommeren 1993

    10:15
    S - Sal C
    VÆLG SPILLETIDSPUNKT
    S
    Sommeren 1993 vandt debutprisen på Berlinalen i 2017 og har siden begejstret på et hav af festivaler med sin afdæmpede og knivskarpe skildring af en 6-årig piges kamp med livet.

    Frida har mistet først sin far og nu sin mor og flyttes derfor fra Barcelona til en onkel og tante ude på landet. Deres empati er næsten grænseløs, men Frida har en afmægtig sorg og smerte i sin lille krop. Et uformuleret råb om hjælp og kontakt, som får destruktivt udtryk, og ikke alene slider på dem alle, men måske også truer parrets egen 3-årige datter.

    Carla Simón instruerer med ømhedens skalpel og skildrer gribende usentimentalt en sammenbragt familie, der forsøger at nå ind til kernen. Resultatet er en intim, eftertænksom og ultimativt varm film, der ikke vil efterlade en eneste forælder uberørt.

    PRESSEN SKRIVER:

    6 stjerner - 'HJERTEKNUGENDE VIDUNDER... MAN SKAL VÆRE LAVET AF GRANIT, HVIS MAN IKKE FORELSKER SIG I DENNE VIDUNDERLIGE, VELSPILLEDE OG KÆRLIGE FILM' - CinemaOnline.dk

    5 stjerner - ' FÆNOMENALT... MED BÅDE HUMOR OG SPÆNDING ' - Jyllands-Posten

    5 stjerner - ' ET LILLE SANSELIGT MIRAKEL... SITRENDE INDLEVELSE OG ÆGTHED' - Kristeligt Dagblad

    5 stjerner - 'PRAGTVÆRK' - Aarhus Stiftstidende

    'FULDKOMMEN OVERBEVISENDE'
    Weekendavisen

    'LIVSBEKRÆFTENDE' - Information
    Biografpremiere: Torsdag 7. juni
    Instruktion: Carla Simón
    Skuespillere: Laia Artigas, Paula Robles, Bruna Cusí
    Spilletid: 01:38
    Censur: Ikke vurderet

    onsdag 27. juni

    Den Skyldige


    S

      onsdag 27. juni

      1t 25min

      Tilladt over 11 år

      Den Skyldige

      10:15
      S - Sal C
      VÆLG SPILLETIDSPUNKT
      S
      Politibetjenten Asger Holm besvarer et 112 opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper.

      Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større end Asger først troede.
      Biografpremiere: Torsdag 14. juni
      Instruktion: Gustav Möller
      Skuespillere: Jakob Cedergren, Jessica Dinnage, Omar Shargawi, Johan Olsen, Jacob Hauberg Lohmann
      Spilletid: 01:25
      Censur: Tilladt for børn over 11 år

      onsdag 4. juli

      Huset ved Havet


      S

        onsdag 4. juli

        1t 47min

        Ikke vurderet

        Huset ved Havet

        10:15
        S - Sal C
        VÆLG SPILLETIDSPUNKT
        S
        Robert Guédiguian kredser trofast om hjembyen Marseille, som anes i horisonten fra det idylliske fiskerleje, hvor titlens villa knejser over Middelhavet. Det er hans faste ensemble (naturligvis med musen Ariane Ascaride i den kvindelige hovedrolle), der forankrer det både lune og alvorlige familiedrama, hvor tre voksne søskende genforenes efter at deres far er blevet ramt af et slagtilfælde. Gamle konflikter kommer for en dag, men det tvunge ophold i det fædrene hus åbner også op for nye muligheder - også på kærlighedsfronten. Det ville ikke være Guédiguian, hvis ikke også sædernes forfald og den manglende politiske solidaritet blev italesat, men som han har for vane, leverer han sine velmenende formaninger med et smittende humanistisk engagement - også når flygtninge krydser handlingens spor.
        Biografpremiere: Mandag 11. juni
        Instruktion: Robert Guédiguian
        Skuespillere: Ariane Ascaride, Jean-Pierre Darroussin, Gérard Meylan m.fl.
        Spilletid: 01:47
        Censur: Ikke vurderet